I Danmark har vi i over 100 år haft en lov vedrørende rottebekæmpelse og forebyggelse. Dette udfra et sundhedsmæssigt og økonomisk aspekt.
Det er den enkelte kommune der har ansvaret for en effektiv rottebekæmpelse men vi har alle en pligt til at anmelde det når vi ser en rotte eller tydelige tegn derpå, om det er på egen grund eller på en tur ned af den lokale gågade.
Anmeldelse skal ske digitalt og kan gøres via borger.dk.
De sundhedsmæssige risici:
Rotten er i stand til at overføre smitte fra en lang række alvorlige sygdomme til mennesker. Det er oftest via inddirekte kontakt med rotten og dens efterladenskaber at smitten sker.
En af de vigtigste årsager til at vi i Danmark har en offentlig rottebekæmpelse er sygdommen Leptospirose, som klart er den vigtigste og alvorligste af de rottebårne sygdomme vi har i Danmark. En særlig alvorlig form er også kendt under navnet Weils syge.
Den brune rotte ( Rattus Norvegicus) er det mest almindelige reservoir (naturlig bærer) af den sygdomsfremkaldende bakterie Leptospira icterohaemmorhagiae. Bakterien findes i rotternes nyre og udskilles med urinen, og smitten overføres således når vi kommer i kontakt med inficeret rotteurin, enten via den direkte kontakt eller gennem rotteurin inficeret vand eller fødevare.
Når rotten urinere, spredes bakterien i omgivelserne og den kan fx overleve meget længe i søer og vandpytter. Rent ferskvand er optimalt for bakterien. Alle kan blive smittet men i en særlig risiko gruppe er landmænd, kloakarbejdere, skadedyrsbekæmpere, folk der svømmer/fisker/jæger i søer og åer eller som rydder op efter skybrudsoversvømmelser
Symptomerne er influenza lignende, hvortil der kan støde alvorlig hovedpine med meningitis til, samt nyresvigt. Sygdommen kan behandles med antibiotika men opdages den ikke i tide, kan den være dødelig.
Mennesker vaccineres ikke mod sygdommen, men hunde kan.
Af andre sygdomme kan nævnes Salmonellose, rottebidfeber, lyme borreliose m. fl
Den økonomiske side:
Et rotteangreb i en fødevare virksomhed kan føre til milliontab i form af kasserede varer, lukning og mistet omsætning samt evt bygningsskader.
Rotter kan forårsage alvorlige skader i bygninger, i isoleringen, el kabler med brande til følge. Veje og fortove kan blive undermineret af rotternes gangsystemer, skader på dæmninger og diger kan føre til oversvømmelser.